Mit navn er Majken Stokkebro.
Jeg tilbyder psykoterapi - individuelt, til par, børn og familier, Spædbarnsterapi/tidlig traume terapi og supervision.
Min tilgang er holistisk - det vil sige at jeg arbejder med 'det hele menneske'.
Tlf nr.: 50 697 797
Mail: majkenstokkebro@gmail.dk
Hjemmeside: www.detholistiskesundhedshus.dk
Jeg har en bred sundhedsfaglig baggrund - er oprindelig uddannet sygeplejerske i 2004 - og har videreuddannet mig til sundhedsplejerske i 2013. Sideløbende med mit arbejde som sundhedsplejerske har jeg uddannet mig til psykoterapeut MPF og supervisor. I 2023 startede jeg som familiekonsulent/psykoterapeut ifht børn/unge. I den forbindelse har jeg taget uddannelse som Spædbarnsterapeut, hvilken jeg færdiggjorde i april 2024.
Hos mig er det DIG, der er i fokus - jeg er optaget af, at du som klient føler dig set og hørt. Jeg tager udgangspunkt i det du ønsker at arbejde med, samt hvilke forandringer, der skal til for, at du når dit mål.
Psykoterapi - individuelt, til par, børn og familier
Psykoterapi skaber forandring - det at arbejde med sig selv, skaber forandring.
Som psykoterapeut hjælper jeg mennesker til forandring - f.eks. i forbindelse med stress, kriser, traumer, konflikter, følelsesmæssige udfordringer, for eksempel vrede, ensomhed, angst, indre og ydre konflikter, selvværd, ensomhed, sorg, hæmmende overbevisninger m.m.
Det kan også være, at du ønsker at nå et mål, ændre strategier, afklare dine værdier eller finde ud af 'Hvad der gør dig glad?’ - 'Hvad er vigtigt for dig?'
I det psykoterapeutiske rum arbejder vi ud fra dine ønsker og mål.
Spædbarnsterapi/tidlig traume terapi
Spædbarnsterapi er en terapeutisk behandling af tidlige traumer eller belastninger, der overstiger hvad det enkelte barn har kunne magte. Behandlingen er primært målrettet det lille traumatiserede barn, men metoden kan også anvendes til større børn, unge og voksne, som har oplevet traumer/belastninger i de helt tidlige år af deres liv. Det kan være traumer mens barnet lå i sin mors mave, for tidlig fødsel, en voldsom fødsel, adskillelse f.eks. pga indlæggelse, sygdom mm.
Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise. Metoden som den praktiseres i Danmark er udviklet af psykolog Inger Thormann og Psykoterapeut Inger Poulsen. De væsentligste budskaber er: 'Lad aldrig barnets smerte blive glemt', 'Alt usagt binder energi' og 'Lad aldrig barnet være alene med sin smerte'.
Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie, og ordene bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af barnets liv.
Forud for terapierne til barnet, interviewes barnets omsorgspersoner, terapierne udarbejdes og gennemgåes efterfølgende med omsorgspersonerne inden terapierne gives til barnet.
Supervision - individuelt eller i gruppe
Når man arbejder med mennesker, bruger man sig selv og involverer sig. For at klare de faglige og personlige udfordringer, er der ofte brug for et refleksivt rum, der kan give mulighed for en dybere forståelse af faglige problemer/udfordringer.
Supervision er en samtale, der er tilrettelagt på en måde, så du har mulighed for et bedre overblik - det er en læreproces, hvor målet er faglig udvikling ved at inddrage faglige og personlige ressourcer.
Klienterne fortæller
Lene, 48 "Jeg oplever Majken, som et meget ordentligt menneske, der behandler mennesker omkring sig med forståelse og respekt. Jeg plejer at sige, at hun er Moder Jord - en god jordforbindelse og et givende og rummeligt væsen"
Pil, 50 "Majken accepterer mig for den jeg er. Hun kommunikerer med en ro, som forplanter sig til omgivelserne"
Anonym, 37 “Jeg har haft stort udbytte af min terapi hos Majken til dels at ændre holdning til nogle ting, dels til at ændre min adfærd i forhold til at håndterer forskellige problematikker.”
Hanne, 62 "Jeg har været klient hos Majken, og oplevede hende som en meget professionel terapeut. Med sin meget rolige, anerkendende og respektfulde tilgang, formår hun at skabe et trygt rum, hvor man oplever, at man kan komme med sine problemer"
Anonym, 14 "Jeg havde et forløb pga nåleangst/nåleskræk. Efter få sessioner blev det meget nemmere for mig at blive vaccineret. Det var en dejlig oplevelse og jeg følte mig i trygge hænder sammen med Majken. Hun er fantastisk dygtig til at skabe den ro og tillid, der er nødvendig for at føle sig tryg, så man tør give slip"
Athea, 35 "Majken er rolig og lyttende. Jeg har lært utrolig meget om mig selv og kan efter endt behandling, stadig drage nytte af de redskaber jeg fik med fra psykoterapien med Majken. Jeg kan klart anbefale Majken"
Stine, 39 "Kom med mange bekymringer, som jeg ikke helt kunne finde ud af hvad bundede i. Majken hjalp mig med at afklare mine værdier og ønsker for mit liv, og vi fandt på den måde ud af, hvor mine bekymringer kom fra, og hvordan jeg kunne skabe opmærksomhed på mig selv og skabe forandring, som gjorde mig glad og tilfreds i min hverdag. Er så taknemmelig og kan varmt anbefale Majken"
Tidligere kollega "Jeg kender Majken, som en meget professionel terapeut. Hun formår at skabe et trygt rum for klienten gennem sin rolige, anerkendende tilgang til andre mennesker. Både gennem sin fine spørgeteknik og sin nysgerrige tilgang formår Majken at støtte og hjælpe klienten i at åben op for nye perspektiver på et problem og dermed støtte klienten i at nå de forandringer eller mål, som han/hun ønsker sig"
Priser
Psykoterapi
700 kr./session (1 time).
3300 kr./forløb af 5 sessioner (5 timer)
25 % rabat til unge under 25 år, pensionister og mennesker på overførselsindkomst.
Spædbarnsterapi/tidlig traume terapi
3000 kr inkluderer interview af omsorgspersoner, udarbejdelse af terapier, gennemlæsning med omsorgspersoner og redigering (tidsforbrug typisk 10 timer)
700 kr/session - spædbarnsterapi/tidlig traumeterapi er af individuel varighed og antal af sessioner varierer ifht omfang af traume.
Par- og familieterapi
1200 kr/time
Ved par- og familieterapi kan det give mening med sessioner af længere varighed end 1 time - her afregnes 300 kr. pr påbegyndt kvarter
Supervision
Individuel 1200 kr/time
Gruppe supervision for 2 pers 1500 kr./time
Ved større grupper aftales pris afhængig af antal deltagere og forløbets længde.