Charlotte Leander

Internationalt certificeret Kranio-Sakral Terapeut

Telefon: 5041 2541
E-mail: c.leander@ymail.com


Priser:
Voksne kr. 550,- (pr. 1/11 2024 kr. 600,-)
Børn 0-10 år kr. 300,-
Betaling med MobilePay eller kontant.

Kranio-sakral terapeut siden 2009. 28 års erfaring som sygeplejerske
Læs om min uddannelse her
Facebook: Kranio-dk




KRANIO-SAKRAL TERAPIENS OPRINDELSE
Kraniosakral terapi er udviklet af Dr. Upledger, amerikansk læge og osteopat og har sin oprindelse i osteopati. Dr. Upledger opnåede gennem sin forskning en ny forståelse af det kraniosakrale system, hvilket førte til, at han grundlagde en ny terapiform, kraniosakral terapi. Læs om Upledger instituttet her.


DET KRANIO-SAKRALE SYSTEM
Behandlingsformens navn er noget besværligt at udtale, men det refererer til kraniet (kranio) og korsbenet (sakral).

Det kraniosakrale system består af kranieknoglerne, rygsøjlen, korsbenet, hjernevæsken og bindevævshinden, dura mater. Dura mater danner støttende membraner inde i hjernen og omslutter den også. På sin vej gennem rygsøjlen omslutter den rygmarven og rygmarvsnerverne for til sidst at smelte sammen med korsbenet. Dura mater indeholder hjernevæsken, som har en støddæmpende funktion ved slag på hovedet. Hjernevæsken har også en anden vigtig funktion i hjernen: tilførsel af næringsstoffer og fjernelse af affaldsstoffer. Som resultat af produktion og reabsorption af hjernevæsken skabes et flow, der skaber en rytmisk bevægelse, som kaldes den kraniosakrale rytme. Den er mærkbar overalt på kroppen.

Det kraniosakrale system er et meget essentielt system i kroppen, da dets funktion hænger direkte sammen med funktionen af hele centralnervesystemet; hjernen og rygmarven. God funktion af centralnervesystemet er nødvendigt for, at alle kroppens funktioner kan fungere optimalt.

Kraniosakral terapi kan styrke funktionen af centralnervesystemet, men også hormonsystemet, de indre organer, respirationssystemet, kredsløbet, bevægeapparatet og immunsystemet. Årsagen er ikke kun, at centralnervesystemet har den overordnede styring, men at alle de nævnte systemer er forbundet via kroppens bindevæv.


BINDEVÆVET SOM FOKUS
Bindevævet er kroppens største organ, idet det forbinder kroppen lige fra fodsålerne til dybe strukturer i hjernen, og alt der imellem. Bindevævet omslutter alt fra nerver, blodkar og organer til muskelfibre, muskler, sener, ledkapsler, knogler, og i det kraniosakrale system er membranerne i hjernen og omkring rygmarven bindevævshinder. Det gælder derfor, at træk og skævvridninger overalt i kroppen kan ende med at belaste det kraniosakrale system - og omvendt. Grunden er i al sin enkelhed, at bindevævshinderne i det kraniosakrale system har flere forbindelser til bindevævet udenfor dette system. Intet bindevæv er isoleret indenfor et bestemt system i kroppen. Fokus i kraniosakral terapi er derfor både at afspænde restriktioner i det kraniosakrale system, men også i resten af kroppens omfattende bindevævssystem.


BEHANDLINGEN
Behandlingen tager afsæt i det, du fortæller mig om dine udfordringer, men i lige så høj grad i, hvad din krop fortæller, når jeg ”lytter” til den med mine hænder. Jeg undersøger din krop fra fødderne og op til kraniet for at få overblik over din krops restriktioner. Det kan vise sig, at den bagvedliggende årsag til dine symptomer findes et andet sted i kroppen, end hvor symptomerne er.

Selve behandlingen foregår ved hjælp af forskellige præcise, manuelle teknikker, der vælges i forhold til den struktur og den type restriktion, der skal behandles. Trods den meget blide berøring er teknikkerne meget effektfulde både på overfladiske og dybe strukturer. Teknikkerne så at sige inviterer vævet til at afspænde, så vævet kan afspænde på sin egen måde og i sit eget tempo. Behandlingen sker derfor altid på kroppens egne præmisser og understøtter kroppens evne til selvhelbredelse.

De fleste mærker bedring af deres symptomer efter 1-3 behandlinger, men ved meget komplekse spændingsmønstre, skal der oftest lidt mere til. Det tilrådes at drikke rigeligt med vand på behandlingsdagen for at udrense de affaldsstoffer, der er frigivet under behandlingen.


KROP & SIND
I kraniosakral terapi arbejdes ud fra en forståelse af, at krop og sind hænger sammen og dermed også, at kroppens restriktioner kan have fysiske såvel som følelsesmæssige baggrunde. Under behandlingen, eller i de efterfølgende dage, kan du opleve både fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Kraniosakral terapi kan bringe dig i meget tæt kontakt med din krop og dit sind. Derigennem kan du opnå en større selvbevidsthed, som er vigtig, når du skal træffe gode valg for dig selv i dit liv.


HVAD KAN BELASTE KRANIO-SAKRAL SYSTEMET?
Der kan opstå problemer i det kraniosakrale system, eksempelvis pga. stød, slag og fald, men også dårlige arbejdsstillinger og uhensigtsmæssige kropsholdninger. Infektioner og kirurgiske indgreb kan skabe træk i kroppens bindevæv, ligesom også stress og/eller tryk ved fødslen kan forårsage restriktioner i kroppen. Af psykiske årsager til problemer i systemet kan nævnes stress, traumer og kriser.


HVAD BEHANDLES DER FOR?
Som tidligere forklaret har det kraniosakrale system tæt forbindelse til kroppens øvrige systemer via bindevævet, og virkningen af KST er derfor ret omfattende. Nedenfor kan du se typiske eksempler på, hvad KST kan have effekt på:

Hovedpine, migræne
Nakkesmerter
Hjernerystelse
Piskesmæld
Smerter i ryg, skulder, albue, bækken, knæ
Ischiassmerter
Arvæv, der skaber træk i kroppens bindevæv.
Kæbe- og bidfunktions-problemer
Påvirket sansefunktion, eks. lugtesans
Svimmelhed
Tinnitus, visse former
Hormonforstyrrelser
Menstruationssmerter
Kronisk sygdomme, lettelse af symptomer ved
Stress & stress-relaterede tilstande, eks. overfladisk vejrtrækning, søvnløshed, smerter
Psykisk ubalance: angst, depression, sorg, krise, psykiske traumer
Børn: Indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær, ordblindhed, hyperaktivitet, meget sensitive børn, night teror, forstoppelse
Babyer. Kolik, favoritside, skævhed, meget afbrudt søvn, generel utilfredshed, forstoppelse

Læs om Upledger Institutet her

Klienters erfaringer

"Jeg var skeptisk overfor kranio-sakral terapi inden jeg oplevede det på min egen krop. Charlotte har en rolig, ydmyg og professionel tilgang til sit arbejde, og som den der ligger på briksen, oplever jeg det totalt afslappende og trygt, selvom størstedelen af behandlingen foregår med lette tryk i min hovedbund. Det er helt vildt hvordan Charlotte kan få kroppen til at slappe totalt af, og løsne op for mine muskelspændinger. Spændinger som bevirkede, at jeg før behandlingen havde en oplevelse af, at jeg sejlede. Jeg har lært en anden kropsholdning og kranio-sakral terapi hjælper mig af med mine muskelspændinger".

Lene Holmgaard

"Jeg har arbejdet meget dybt med mig selv i mange år, og jeg oplever, at kranio-sakral støtter min psykiske udvikling efter hver behandling. Det gør helt tydeligt en forskel for mig."

Asmus Andersen

"Efter et voldeligt overfald i 2006, pådrog jeg mig et piskesmæld, som gav mig en daglig voldsom hovedpine. Har fået massage hver uge, i håbet om at finde lindring - men havde kun en kortvarig effekt. Først da jeg havde fået blot EN behandling kranio-sakral terapi, indtraf miraklet..... min voldsomme spændingshovedpine forsvandt og er ikke vendt tilbage. Så jeg kan på det varmeste anbefale denne blide- men meget effektive - behandlingsform."

Ulla Johansen